Alt du skal vide om Shih Tzu

De fleste kender Shih Tzu fra vittigheder eller stereotyper om konkurrencehunde, men det er faktisk en meget lærenem og legesyg hund, som trives i hjemmet og ikke kræver så meget motion. Det gør den velegnet til mange familietyper og ældre mennesker.

Shih Tzu er en meget kendt hunderace, som er charmerende og utrolig kær. Der er en del pelspleje og træning krævet, hvis du vælger at anskaffe dig den her race, men du får også en selskabshund, der elsker at være sammen med sin familie.

På trods af fordommene om små hunde, er en velopdragen Shih Tzu ganske rolig. Den skal stimuleres korrekt og have en ordentlig træning, men så vil du også se en formidabel selskabshund.

Karsten Winegeart Nwe2qgaht4k Unsplash
Lukasz Rawa 6Tmrjvn0woq Unsplash

Raceinfo

Personlighed

Shih Tzu er en kær, charmerende og intelligent hund, der kræver en bestemt opdragelse med kærlige konsekvenser for ulydighed. Selskabshunden knytter sig til sin ejer, men har behov for den rette træning og jævnlig etablering af dominans.

Den livlige hund vil elske at få lov til at rende rundt i haven, og den er generelt både begavet og venlig. Den kan være en smule vagtsom overfor fremmede, og det er vigtigt at give hunden tid og plads til at vænne sig til nye omgivelser og mennesker. Det kan være en fordel at træne hunden til at vide, at den har et sted, den kan gå hen, når den en sjælden gang imellem vil være helt alene.

Forventet levetid

10-16 år

Antal i Danmark

Ca. 2038 (2020)

Skulderhøjde – han

20-28 cm

Skulderhøjde – hun

20-28 cm

Vægt – han

4-8 kg

Vægt – hun

4-8 kg

MERE INFORMATION OM Shih Tzu

10 ting du skal vide om Shih Tzu

Dogue De Bordeaux Faml

#1: Familievenlig

Ud over pelsplejen, der godt kan være lidt omstændig, er en Shih Tzu en fremragende hund for mange forskellige familietyper! Hunden er generelt ikke glad for at være alene, så er der nogen i familien, der arbejder hjemmefra, eller som kommer tidligt hjem hver dag, vil hunden trives.

Shih Tzu er også velegnet til ældre mennesker, fordi den ikke fælder og derfor ikke kræver så meget rengøring. Den har heller ikke behov for store mængder motion, selvom en ordentlig indhegnet have er fordelagtigt.

Den eneste udfordring ved Shih Tzuen er, at den kan være ret stædig, og opdragelsen er derfor vedvarende gennem hele dens levetid.

  • Familievenlig – karakter: 5 ud af 5 100%
Familieegnet

#2: God med børn

Shih Tzu er utrolig velegnet som familiehund, og med sit rolige temperament kan den sagtens komme overens med børn. Det er vigtigt at huske på, at Shih Tzu er en lille hunderace, og derfor er den knap så velegnet med små børn, der leger vildt.

Børnene skal lære, hvordan de skal behandle hunden, og det er vigtigt, de også deltager i hundetræningen, så familiens kæledyr ikke begynder at dominere dem. Små børn bør aldrig være alene med hunde, da de kan komme til at gøre skade på dyret ved vild håndtering.

  • God med børn – karakter: 4 ud af 5 80%
Dieny Portinanni 5Qcwi4oxl6g Unsplash

#3: Nem at træne

Stædighed og dominans kan godt være en udfordring med Shih Tzu. Det er nødvendigt, at alle husholdningens medlemmer er involverede, så hunden kender sin plads og ved, hvem den skal lytte til.

Det her er en meget klog hunderace, og det er meget vigtigt at være konsekvent. Der skal ikke fraviges fra de etablerede regler, for hunden vil opfange det og udnytte det i større eller mindre omfang.

  • Nem at træne – karakter: 3 ud af 5 60%
Adam Grabek Jcxanper2xi Unsplash

#4: Kan være alene hjemme

Du bør ikke lade en Shih Tzu være alene hjemme i mere end 4 eller 5 timer ad gangen. Hunden er meget social af natur, og den trives ikke med sit eget selskab i for lang tid. Den har det derfor bedst i et hjem, hvor der er mere end én ejer, eller sammen med andre hunde.

Hunden er velegnet til ældre mennesker, førtidspensionister eller selvstændige, der kan tage den med på arbejde. Hvis den opdrages ordentligt, og træningen bliver holdt ved lige, vil den nemlig sagtens kunne tilpasse sig.

  • Kan være alene hjemme – karakter: 4 ud af 5 80%
Karsten Winegeart Nwe2qgaht4k Unsplash

#5: Lydighed

Shih Tzu er kendt for at klare sig godt med lydighedstræning, og de kan ofte også ses ved agilitykonkurrencer. Det sagt, så er det også en stædig hund, og lydighedstræningen skal foregå gennem hele hundens liv.

Hunden kræver en fast hånd, konsekvenser, tålmodighed og vedholdenhed. Lydighed er noget, der skal arbejdes for, for selvom det er en selskabshund, kan den til tider have svært ved at forstå, at den ikke er husholdningens overhoved.

  • Lydighed – karakter: 4 ud af 5 80%
Silvana Carlos 3Zyaruvabsg Unsplash

#6: Stædighed

Generelt set er Shih Tzu kendt som lidt af en prima donna, der godt kan være ret stædig. Det kan være en udfordring, men med kærlige konsekvenser og ordentlig etablering af alfa, kan hunden sagtens opdrages.

Det er vigtigt, at alle husholdningens medlemmer sætter sig i respekt hos hunden, da den ellers ikke med sikkerhed vil lystre. Selvom det er en lille størrelse, kan den være meget bestemt, og dét kan særligt være en udfordring med ældre mennesker og børn.

  • Stædighed – karakter: 4 ud af 5 80%
Jennifer Shishmanian Ghmgegwpkk Unsplash

#7: Aktivitetsniveau

En Shih Tzu har ikke behov for så meget motion, og oftest har den heller ikke lyst til at gå så langt. En lille gåtur hver dag er dog nødvendigt for at holde den i form.

I varmt og fugtigt vejr skal du huske at være forsigtig med hunden. Den korte snude, racen er avlet med, gør det nemlig svært for hunden at køle sig ned, og derfor har de tendens til hedeslag.

  • Aktivitetsniveau – karakter: 5 ud af 5 100%
Hunde Har

#8: Fælder hunden?

En Shih Tzu fælder ikke. Pelsen skal dog helst klippes hver 8.-12. uge, hvis du vil holde den kort. Pelsen i ansigtet kan dog hurtigt blive lang, og derfor kan det være værd at lære, hvordan du selv klipper og trimmer pelsen i hundens ansigt.

  • Fælder hunden? – karakter: 3 ud af 5 60%
Nyser Allergi Hunde Firkant

#9: Allergivenlighed

Selvom en Shih Tzu ikke fælder, er den ikke nødvendigvis allergivenlig. Nogle eksemplarer er, men det er ikke til at vide. Allergi bliver ikke fremkaldt af hundehårene, men af det spyt og de skæl, hunden producerer. Derfor skal du ikke anskaffe dig en Shih Tzu, hvis nogen i husholdningen har allergi.

  • Allergivenlighed – karakter: 4 ud af 5 80%
Nikolay Tchaouchev Fbg7kdgpsjs Unsplash

#10: Vagtegenskaber

En Shih Tzu er en selskabshund, og det er ikke normalt for den at gø meget, selvom det kan forekomme. Den kan godt være vagtsom overfor fremmede, men den er ikke avlet til at vogte hjemmet. Hvis der kommer uønskede gæster midt om natten, kan den godt markere eller gøre opmærksom på dem, men der er tale om en lille hund, som ikke bør have ansvaret for at passe på hjemmet.

  • Vagtegenskaber – karakter: 3 ud af 5 60%

KARAKTERISTIKA FOR En Shih Tzu

Karakter Overblik

5

Familievenlig

4

God med børn

3

Nem at træne

4

Kan være alene hjemme

4

Lydighed

4

Stædighed

5

Aktivitetsniveau

3

Fælder hunden?

4

Allergivenlighed

3

Vagtegenskaber

1

Størrelse

2

Erfaring med hunde fra ejer

Karakter: 1 – 2 – 3 – 4 – 5 (1: lidt 3: mellem 5: meget)

Relaterede annoncer

9500 Hobro
Gidesmuk og velhåndteret unghest
Populær annonce
Gidesmuk og velhåndteret unghest
Køn
Race
OX Araber
Alder
Alder
10 mdr.
Salgsklar
Salgsklar d.
26.07.2022
Pris: 18.900 kr.
9500 Hobro
Gudesmuk og velhåndteret unghest
Populær annonce
Gudesmuk og velhåndteret unghest
Køn
Race
OX Araber
Alder
Alder
10 mdr.
Salgsklar
Salgsklar d.
Nu
Pris: 18.900 kr.
2860 Søborg
God børne pony
Køn
Race
-
Alder
Alder
16 år
Salgsklar
Salgsklar d.
Nu
Pris: 20.000 kr.